CityCavalier aktuelt i 2015

Årets målsætning

Forventningerne til dette år er helt klart at have fokus på at få glæde tilbage i vores agility, det skal i fremtiden være sjovt og intet andet. Det er fuldstændig ligegyldigt med placeringer og det pres der naturligt følger denne målsætning. Hvis sidste år viste os noget, så er det at både Chanel og Gaby løber væsentligt hurtigere, når de har det sjovt. Er desuden overbevist om, at vores sjæle trænger til denne fornuftige holdnings ændring til agility og livet i alt almindelighed.

Efter sidste års skuffelse da Chanel gik tom i Oktober, overvejer vi seriøst om ikke det er blevet Gaby's tur til at prøve lykken med et kuld hvalpe. Så om ellers guderne denne gang vil det, satser vi på at 2015 bliver året, hvor vi laver vores næste kuld.  

 

Året der gik

Det blev ikke til meget agility i dette år, et kuld hvalpe samt mit nye job har krævet sit. Men det agility der var, har helt igennem været skønt, hyggeligt og afslappende. Hvilket bestemt også har resulteret i betydeligt mere glæde både ved Gaby og Chanel. Et par flotte resultater blev det også til. Chanel fik f.eks. sin første oprykningspind.

Gaby leverede i sommers et par virkelige smukke hvalpe, der formåede at vise sig utrolig flot, på de par udstillinger vi nåede inden året var omme. Desværre måtte vi afslutte året med flere sygdoms udfordringer og en kæmpe sorg i vores hjerter. Da vi var så uheldige, at miste Amy (den ene af Gabys afkom) til akut bugspytkirtelbetændelse efter 10 dages hård kamp for hendes overlevelse. Dermed mistede vi desværre også meget mere end en pragtfuld lille baby, på kun fire måneder. Midt i alt sorgen traf vi dog den store beslutning at prøve igen, så forhåbenligt får vi hvalpe i starten af år 2016.

Gabys helbred har dette år også skulle stå sine prøvelser. Først stod den på efter fødsel komplikationer, to måneder senere var det akut forstoppelse, der næsten kostede hende livet. Så det var en meget svær beslutning, at skulle udsætte hende for endnu en fødsel, så hurtigt ovenpå disse oplevelser. Men i samråd med vores trofaste dyrlæge, fik vi grønt lys til at gøre forsøget.

Nedenfor vises mærkedage over årets begivenheder

 

24. November 2015. Gabys første parring gennemføres

Ved sidste parring var dette dagen hvor første parring i henhold til blodprøve resultatet var optimalt. Derfor bliver dette også dagen, hvor vi atter gør forsøget, og sørme om ikke vi er heldig. Der er helt sikkert amoriner i lufter, og Gaby og Cosmo har en gennemført parring af 20 min. varrighed. Dette bliver atter gentaget den 26. november og stædfastes den 28. november i hele 30 min. Med tre flotte parringer, er der nu kun tilbage at afvente i spænding, om vi er heldige eller hun går tom. Forhåbenlig kan vi begynde det nye år med en ny start, selv om intet vil kunne erstatte vores lille Amy.

 

13. November 2015. En hurtig men meget svær beslutning må træffes

Skal, skal ikke. Vi lider under et kæmpe tomrum i vores lille hjem. Tabet og sorgen er uudholdelig. Gaby er lige gået i løb, skal vi tage en hård beslutning om at prøve igen. Har vi kræfterne til dette? og ikke mindst, kan hun holde til det ovenpå hendes sundhedsmæssige udfordringer? Skal vi gøre brug af samme han? Vil hanhunde ejeren være med på ideen? Tankerne myldrer rundt i hovedet. Ikke desto mindre må vi tage et valg, og så efterfølgende finde ud af om det er muligt eller ej. Afgørelsen bliver ja. Vi vil så inderligt gerne om det er muligt, at få chancen for endnu et nyt familie medlem.

Der bliver hurtig styr på de praktsike gøremål. Hanhunde ejeren acceptere, dyrlægen godkender Gaby sundhedsmæssigt. Derpå beslutningen om forløbet. Vi fravælger denne gang blodprøverne, da vi satser på at gentage parringsproceduren fra sidst. Og så håbe på at det bliver en succes.

 

1. November 2015. Amy viser sig at være alvorlig syg

Denne dag, bliver den første af rigtig mange dyrlæge besøg de næste 9 dage. Desværre bliver udfaldet totalt ubærligt og på indeværende tidspunkt helt umuligt at uddybe nærmere. På sigt, vil jeg fører denne oplevelse til journal arkivet, men på indeværende tidpunkt, kan vi kun forsøge at bearbejde sorgen, over at have mistet vores lille stjerne til en blodprop grundet akut bugspytkirtelbetændelse. Noget der er fuldstændig uhørt at opleve i så ung en alder. Trods en umenneskelig kamp, tabte vi desværre også slaget, og hun sov stille ind i vores arme med sin mor, søster og tante omkring sig, den 9 November klokken 06.00 om morgen. Må hun hvile i fred.

 

31. Oktober 2015. Herningudstillingen aflyses pga. sygdom

Med stor spænding, havde vi glædet os til denne begivenhed, da vi jo fik nogle super resultater med vores skønne hvalpe til sidste udstilling. Desværre er Amy blevet meget syg, og vores pigers helbred kommer før noget andet. Forhåbenligt kommer der også mange andre udstillinger i fremtiden, hvor de kan vise sig frem.

 

11. oktober 2015. Festen fortsættes

I dag skulle de to små så prøve påstyret på en officiel udstilling, og jeg kunne ikke blive mere stolt over dem. De har godt nok et usandsynligt godt temperament. Alt er blevet taget oppe fra og ned. De har hygget sig helt vildt med de mange der gerne ville hilse på dem. Og alle uden undtagelse fandt dem underskønne. Ikke at vi selv var i tvivl på dette område.

Da det blev vores tur til at skulle i ringen, var vi denne gang oppe imod seks andre tæver. Dermed var vi otte detagende tæver og tre hanner ialt. Men trods dette blev det til endnu en super flot levering fra begge vores smukke piger. Amy blev denne gang den først placeret og vandt dermed klassen. Katie kom på en stærk andenplads. For som dommeren kommenterede ved overdragelsen af vores placeringsbånd. De er fuldstændige identiske, men i dag gør Amy det lige en anelse bedre, idet Katie lavede et par små hop ved fremvisningen. Vi havde derforuden en smule underholdning i dommerens ansigtsudtryk, da Amy kom på bord lige efter Katie. Der var hun nød til lige at kontrollere om det var samme hund eller om ikke godt nok den forgående var kommet bag i køen. Måbende spurgte dommeren ind til deres slægtsforhold, og Brian erkendte at de var kuldsøskende.

Næste step var bedste baby tæve mod bedste baby han. Og her slog vi en super skøn han. Dermed vandt Amy titlen: Bedste Baby i klassen. Hold da op hvor vi er stolte, tænk at vi kommer derfra med så flot et resultat. Da alle klasser var afviklet kom dommeren hen til os og spurgte hvilken baby hun skulle have med hjem til Holland. For en af dem måtte have. Så kunne vi vist heller ikke komme derfra med et større skulderklap. Selv om vi godt nok måtte bedrøve hende med at ingen af dem kom til at flytte hjemmefra.

Afslutningsvis gik turen til store ring, hvor alle klassens bedste babyer i de mange forskellige racer skulle op imod hinanden. Så her var vi igen oppe imod mange andre, men vandt titlen anden bedste baby. Hold nu op en imponerende placering for en baby Cavalier. Jeg har efterfølgende været ved at forsøge at finde ud af hvor ofte dette tidligere er sket. Og siden 2012, hvor denne bedømmelse bliver indført, har kun en enkelt Cvalier baby placeret sig i store ring. Dengang fik den en flot tredje plads. Denne information blot for at tilkendegive hvor stort det er at opnå en andenplads i store ring. Det skal blive spændende at følge deres kommende udvikling og se om den fortsat vil være så positiv.

  

10. oktober 2015. Begyndelsen af en ny æra

Et skue er efter min overbevisning den bedste start på en kommende udstillingskarriere. Så Katie og Amy skulle naturligvis også prøve udstllingslivet ad denne vej. Jeg havde desuden lovet mig selv at mine bsbyer skulle have lov at forblive babyer, så der vil under ingen omstændigheder blive stillet andre krav til deres ydeevne end at de skal have det sjovt og nye deres barndom.

Men hold da op en fest de påbegynde. Vi var de eneste der var tilmeldt i baby klassen, så de havde hinanden og racestandarten som konkurrenter. Men fik begge særdeles lovende med en fuldstædig enslydende kritik. Som dommeren udtalte, de er jo fuldstændige identiske så det er utroligt svært at give dem en placering. Men Amy gik en anelse skrå ved fremvisningen derfor hendes placering i dag. Katie blev placeret som første vinder og Amy som anden vinder i klassen. Derpå gik turen videre til store ring, Desværre kunne vi ikke måle os med de andre dejlige babyer denne gang. 

 

26. September 2015. Opdatering af hjemmesiden

Efter en længere pause med opdateringer på hjemmesiden, blev der i denne weekend igen tid til at få lavet lidt. De to små hvalper vokser og vokser og har nu fået hver deres egen side under "Vores hunde".

 

I morgen regner vi med, at der skal lægges nogle flere billeder op under galleri af de to små.

 

22. August 2015. Held i uheld

Gaby måtte desværre i akut behandling hos dyrlægen i dag, pga. en alvorlig forstoppelse. Resultatet af gnaveben, hun ellers har fået hele hendes liv uden problemer.

Det blev et langt sejt træk, der heldigvis endte lykkeligt, og vores højt elskede Gaby er nu endelig i bedring. Men fremtiden byder ikke på flere gnaveben til nogen af hundene i vores hus. Risikoen for at det ender galt er ganske enkelt alt for højt.

Da dette desværre ikke er vores eneste oplevelse, hvor vi har måtte konsultere dyrlægen akut, vil der inden længe blive udfærdiget et menupunkt kaldet journalarkivet. Her vil vi fortælle om vores oplevelser på godt og ondt. Kan dette menupunkt skabe ro for andre uheldige hunde ejere, eller redde et liv, vil det glæde min inderste sjæl uendeligt meget.

 

15. August 2015. Liv og glade dage

Med syv ugers gamle hvalpe i huset, skal jeg love for at der er liv og glade dage. De er et par små krudtugler, og ufattelige sjove at observere. De er vidt forskellige af sind. Katie er frygtløs og meget udadvendt. Amy er mindst lige så uadvendt men en smule mere forsigtig af sig. De er virkelig hårde ved hindanden og deres stakkels mor. Der bliver i den grad prøvet kræfter af, og man overraskes over hvor robuste de egenlige er. De har den sidste uge indtaget hvalpe tørkost, en udfordring der næsten havde givet mig grå hård i hovedet. Men da tiden åbenbart var til det, begyndte de at stjæle Gabys tørskost, og siden da har de med stor fornøjelse indtaget deres egen portion. Jeg er overrasket over hvor få gange vi har måtte tørre op efter et uheld, og nu løber de så småt selv til døren for at komme ud og forrette deres nødtørft. Siden de var fem uger gamle er de kommet når vi har kaldt, hvilket har været en stor hjælp når de har puttet sig i den store have eller et eller andet sted i huset. De har endvidere været tilskuer til agility træningen i klubben, og igen må vi sige fantastisk så afbalanceret de er. Alt påstyret blev taget med sindsro, der blev både tid til at snuppe sig en lur i solen og hilse på de andre agilityhunde.

 

6. August 2015. Fader familien på visit

Vi havde i dag besøg af Cosmos familie. Det var dejligt at se dem og fremvise vores små skønheder, men bedst af alt, de syntes at Amy og Katie er helt igennem perfekte, og at de er super stolte af vores fantastiske resultalt. Det er jo utroligt nemt at blive forblændet af vores usigelige kærlighed til disse små charmetrolde. Så når andre ligger inde med enslydende holdninger varmer det ikke kun ens inderste sjæl, man begynder også at tro på sin egen bedømmelse.

Det skal blive utroligt spændende hvad en udstillingsdommer mener, når den tid kommer. Vi håber naturligvis at vedkommende er fuldt ud enige med alle os andre.

 

12. Juli 2015. Som tiden dog går

Vores dejlige tæve Gaby er endelig helt sig selv igen. Hun er en god mor og passer godt på sine små piger, som ikke længere er så små endda. De er nu blevet 14 dage og har fået mere pigmentering på deres små næser. Katie der havde en fødselsvægt på 141 gram vejer i dag 527 gram, og Amy der havde en fødselsvægt på 140 gram har i dag opnået en vægt der ligger på 538 gram. Derudover har den lille Katie fået åbnet sine små øjne for to dage siden. Amy mente at det først var tid at se verdenen i dag. Det er blevet besluttet, at begge piger skal blive hjemme, så vi kommer heldigvis til at følge disse skønheder på nærmeste hånd. Personligt har jeg en fornemmelse af, at begge piger virker meget fremmelige, dette kan jeg naturligvis kun holde op mod vores første hjemmefødte hvalp, der var en dreng. Hvilket får en til at få tankerne, om piger er lidt mere fokuseret i deres udvikling end drengene.

 

4. Juli 2015. Forfriskende begejstring

Gabys helbred er ved at være hvor det burde have været. Hun er nu helt feberfri, og virker ikke længere som om hun er i konstante veer. Hendes vejrtrækning er afslappet og stabil. Hun er halvvejs gennem sin antibiotika, så føler en uendelig lykke over, at mor og børn stortrives.

Tvillingerne tager stødt og roligt på i vægt, og Amy har allerede fået den første lille nist på næsen. Begejstringen vil ganske enkelt ingen ende tage.

 

27. Juni 2015. Velkommen til verden piger

Endelig oprandt dagen, hvor Gabys hvalpe skulle se dagens lys. En oplevelse der formådede at få hele følelsesregisteret frem, inden vi endelig kunne slappe af og nyde disse vidunderlige små mirakler.

Hele fredag aften syntes vi at Gaby gav udtryk for, at en fødsel nok snart var forestående. Hun har i den sidste tid haft et stort berørings behov. Nu begyndte hun i stedet at være rastløs. Klokken to om natten fredag til lørdag, gik en intens redebygning igang. Vi forventede herefter en fødsel indenfor det næste døgns tid. Lørdag aften ved otte tiden kunne vi så konstatere, at Gaby have veer med et fast interval på ca seks minutter. Efter en øredøvende skinger skrigen kom føste hvalp til verden klokken 20.55, dette blev en dejlig lille pige på 145 gram. Vi fik trukket denne lille skønhed fri af fosterhinden og renset hendes luftveje, hvorefter Gaby fik lov at påbegynde rengøringen af hendes førstefødte. Den næste i rækken, endnu en lille pige, denne gang på 146 gram kom til verden på langt mere fredelig vis. Det kunne egenligt ikke have været en mere perfekt fødsel. Og vi begyndte at ånde lettede op imens vi afventede, at sidste forventede hvalp skulle komme til verden. Dette skete endelig klokken 00.42. Endnu en let fødsel, men denne hvalp lå fortsat i sin forsterpose fuldstændig indhyldet i en mørk grøn ulækker masse. Vi fik hurtigt hul på forsterhinden, men måtte erkende at denne på ingen måde stod til at redde. Det var en lille dreng på blot 87 gram, og han havde med sikkerhed været død et stykke tid.

Nu skulle man så tro at alt var fryd og gammen. Dette viste sig dog ikke helt at være tilfældet. Hele lørdag morgen, efter at alt burde være fredesomligt, kunne jeg ikke længere leve med mavefornemmelsen af, at et eller andet var galt. Gaby havde hele morgen mere eller mindre haft besværet hyperventilerende åndedræt. Så dyrlægen blev kontaktet og vi aftalte at komme ud til en kontrol undersøgelse. Det viste sig at være den helt rigtige beslutning. Gaby havde feber 39,7. Virkede en smule dehydreret til trods for, at jeg viste at hun havde drukket og fået lidt at spise. Hun udviste desuden symptomer på begyndende kalkmangel, der uden behandling kan resultere i kalkchok. Et røntgen blev taget som sikkerhed for, at alt der skulle ud, nu også var kommet det. Her var alt heldigvis ok. Derpå blev der lagt et drop med saltvand til at stabilisere hendes væskebalance. Der blev givet en sprøjte med kalk, en sprøjte der kunne få livmoderen til at trække sig sammen og en til at få mælken til at falde ned, da den virkede noget træg. Derudover en spørjte med antibiotika, der skulle slå feberen ned. Hvalpene var heldigvis sunde og raske. Nu står den på antibiotika i den næste uges tid, derpå skulle vores højt elskede Gaby gerne være i topform igen.

 

22. Juni 2015. Jubii vi venter tre dejlige hvalpe

Så blev det dagen hvor vi fik Gaby i røntgen. Vi fik dermed afklaret, at vi kan forvente tre dejlige hvalpe lige om snart. Ventetiden er også ved at være pænt lang. Den sidste tid vil sikkert gå med at ønske, at fødslen vil gå godt, og at alle hvalpe vil komme sunde og raske til verden. Det bliver en skøn tid vi går i møde. Intet kan stikke lyden af et veltilfreds hvalpekuld liggende hos deres mor.

 

28. April 2015. Gaby er blevet parret, og hold da op hvor er vi spændte

Gaby er blevet parret, så nu krydser vi fingre for at alt går som det skal. Hvis heldet er med os, forventer vi et kuld hvalpe i slutningen af juni. Mere information følger når maven forhåbentlig vokser.
Agilty er midlertidig sat på hold for at give Gaby mest mulig ro.

 

11-12. April 2015. Agility stævne i Aalborg, Chanel fik sin første AG oprygningspind

DCH Dronninglund og Aalborg havde slået sig sammen og arrangerede i denne weekend dobbelt stævne i Aalborg. Vi havde til denne lejlighed inviteret vores niece Nicole med til Agility, og der blev hygget på alle fronter. Vejret var kanon. Første dag med sol og relative god varme, mens anden dagen bød på mere blæst. Helt i gennem en hyggelig weekend som resultat mæssig mildt sagt varierede.

Første dag bød for Brian og Gaby på 4 disk ud af fire mulige. Gaby ville hellere løbe ud til hendes mor end blive på banen, så det gav visse udfordringer. Men da først Brian lærte at læse banen inklusiv hvor jeg var placeret, så var det blot en ekstra forhindring, som der skulle skærmes af for. Derefter gik det meget godt. På dag to blev det kun til to løb, begge blev fuldført, men over banetiden.

Team Chanel havde lidt blandede resultater og det var tydeligt at mærke på Chanel, at det var årets første stævne på græs. Første dags Ag 1 løb bød på weekendens bedste resultat, hvor Chalotte og Chanel lavede et fejlfrit gennemløb under banetiden og dermed sikrede sig deres føreste oprykningspind til AG 2.

 

7. Marts 2015. Agility stævne i Sydthy, dyt dyt skal vi byt

Da vi jo kun løber for hyggen og underholdningen blev vi enige om at prøve noget nyt. Vi byttede hund, blot for at se hvad resultat af dette kunne være. Sjælden har jeg grint så meget på en agility bane. Gaby snakkede øredøvende højt igennem hele løbet. En oplevelse der var ubetalelig. Sikke en fest hun havde ved at prøve, at løbe med sin mor.

Chanel kunne affinde sig med at løbe med sin far indtil der blev en lille smule usikkerhed, så tog hun omgående flugten ud til hendes mor. Hun startede ellers i høj fart om med masser af gå på mod. Så det var synd at usikkerheden opstod midt i det hele.

Da det jo ikke er vildt festligt at forsøge at løbe med en hund der ikke vil fuldfører uden sin normale løbepartner, byttede vi efter et par løb tilbage til vores sædvanlige teams. Dermed fik vi afsluttet en super hyggelig dag med nogle gode løb.